Mjødsmagning

Udgaards Bryghus – køb den gode mjød hos os!

Vestjyllands Micro Mjødbryggeri.

Ønsker du at købe mjød online? Eller står du og skal bruge et foredrag om mjød eller måske en mjødsmagning -afholdt af en ægte viking? Så er du kommet det rigtige sted! I Udgaards-bryghus har bryggeren Loke specialiseret sig i mjød, og han deler med stor passion ud af sin brede viden og mange års erfaringer. Kommer du til Vestjylland -nærmere betegnet Holstebro, åbner vi gerne dørene for alle som har lyst til at se på, høre om eller smage på MJØD.

Se Vores Mjød Produkter.

INTERESSEN FOR MJØD startede i år 2000 ved at Casper Loke blev viking, og sammen med nogle historiske interesserede venner dannede vikingegruppen ‘Nidhug’ (i dag kaldet ‘Ergi’). Casper og vennerne rejste rundt på de danske vikingecentre, hvor de boede og levede ligesom de forhistoriske vikinger, og her blev Casper introduceret for mjød!

Nutidens moderne vikingeliv bygger på hygge, fællesskab, samt fascination af ‘det gode håndværk’, og det var på de grundsten Casper i 2005 begyndte at brygge sin egen mjød, og efter overvældende mængder gode tilbagemeldinger fra mjød-entusiaster, besluttede Casper i 2007 at åbne dørene til Udgaards-Bryghus.

Hvad er Mjød?

-I korte træk så er Mjød er en alkoholiseret drik brygget på honning.

Alt der i princippet skal til er: vand og honning -og så kan man lave mjød.  Hertil kan man så vælge at tilsætte: gær , samt forskellige bær, frugter og/eller urter. Dette gøres for at opnå forskellige smagsvarianter, og det er både sjovt og spændende at eksperimenterer med.

Kvaliteten af honningen er dog stadig helt afgørende for smagen af mjøden, som varierer og kan minde om alt lige fra en middelstærk brændevin, til en halv-tør vin, over mod en sød og fyldig dessertvin, for at slutte i en søde milde saft kategori.

        Se Vores Mjød Produkter.

Vikingernes øl og mjød

Mange tror at Mjød er en slags mørk og kraftig øl. Da den jo er kendt som vikingernes drik…men sådan er det langt fra. Vikingerne var rigtig nok glade for den kraftige øl, hvilket var noget de fleste vikinger formodentlig har haft adgang til. Mjøden som blev kaldt for ‘gudernes drik’ var en helt anden kategori,  -forbeholdt fester og finere selskaber.

Vi lader det være op til jer at vurderer hvornår i vil nyde jeres mjød.